UPCOMING WORKSHOPS

" HÆNDER & ORD "

RØNNEBÆKSHOLM // NÆSTVED

Lørdag 18th of January 2025


– med Lærke Bagger, Stina Resting og Talentskolens forfatterlinje


Arrangeret af Rønnebæksholm, Næstved Bibliotek og Talentskolen.


TICKETS ARE AVAILABLE HERE.


Kom til en uforglemmelig dag med titlenHænder og ordi materialitetens tegn, når Næstved Bibliotek og Kunsthal Rønnebæksholm inviterer til en heldags-workshop med Danmarks ukronede strikkedronning Lærke Bagger og anerkendte lokalbaseret beklædnings- og kostumedesigner Stina Resting.


Rønnebæksholms årsprogram 2025 arbejder med konceptettaktil materialitet og fællesskab som materialitet.Programmet byder ind i en samtidig kunstnerisk samtale om bæredygtighed, ressourcer, materialer, arbejdsprocesser, fællesskaber og konsumsamfund. I den forbindelse er Lærke Bagger og Stina Resting inviteret til at dele deres tanker om materialitet. Begge arbejder de med genbrug, upcycling og at transformere tekstiler.


I løbet af dagen vil du også opleve Emma Elisabeth Nielsen og William Kudahl fra Talentskolens forfatterlinje læse op af deres tekster, der med vidt forskelligt afsæt tager udgangspunkt i emnet materialitet. Emmas manus har blikket rettet mod en have, mod tingene i et hus og på hænderne: hvad de gør, hvad de griber ud efter ideres flugt fra den omsorg for andre, for haven og huset, som de også skal yde. William skriver om luft og tomrum og udfordrer forestillingen om det tomme og æteriske, som også har materialitet.





Visible mending – med beklædningsdesigner Stina Resting

Visible mending er kunsten at brodere og reparere på samme tid. Teknikken visible mending er kommet over os – og er blevet et verdensomspændende fænomen med mange forskellige udtryk.


Når du laver synlige, forskønnende reparationer, reparerer du måske et hul eller en plet med farvet sytråd, perler, lapper eller en kombination. På den måde træder det uønskede eller uheldige synligt frem, men det forvandles i processen. I stedet står du stolt tilbage med et projekt, hvor du har repareret, forskønnet og forlænget dets levetid – i stedet for at smide det ud.


Traditionelt set kan broderi ses som at dekorere stof med sting, så stoffet tager sig smukkere ud. I de seneste par år er broderi ikke længere kun at betragte som en forskønnende teknik i sig selv. Med visible mending laver du synlige reparationer – og dermed udfordrer du både teknikken broderi som ren skønhed og reparationen som en usynlig handling.


Broderi vinder i disse år mere og mere indpas i kølvandet på strik og hækling – og det giver rigtig god mening, for broderi er en af de håndarbejdsteknikker, som er let at komme i gang med. Alt, du behøver, er nål, tråd og saks. Og et tekstilt projekt, der kalder på dig.


Så kom til Visible mending workshop med beklædningsdesigner Stina Resting. Tag et eller flere projekter med, som du vil arbejde på – og deltag i en craft-cirkel i fællesskab med andre ligesindede, når vi sammen forskønner, reparerer og broderer vores tøj til et nyt liv.


Lørdag den 18. januar kl. 12-17.00,

på Rønnebæksholm i Herskabsstalden


Program: 

12.00 – 14.00 Lærke Bagger remixer materialitet

14.00 – 14.15 Pause

14.15 – 14.45 Oplæsninger ved Talentskolens forfatterlinje

14.45 – 15.00 Pause

15.00 – 17.00 Stina Resting workshop


See more at RØNNEBÆKSHOLM and NÆSTVED BIBLIOTEK.

WORKSHOPS IN 2025... COMING UP